Tjekliste før du beslutter dig for at tegne en lysplan

Hvad skal billedet kunne, før du tegner noget

Når jeg står i studiet sammen med en kursist, starter vi sjældent med lamperne. Vi starter med et spørgsmål: hvad skal billedet bruges til? Et interview til en kanal, et portræt til en hjemmeside og en kort præsentationsvideo stiller helt forskellige krav til lys, afstand og baggrund. Skriv formålet øverst på arket, i én sætning, så du kan vende tilbage til det, når du er i tvivl.

Skriv derefter ned, hvor mange personer der er i billedet, om de sidder eller står, og hvor meget de bevæger sig. En person, der sidder stille bag et skrivebord, kan lyses med få og enkle valg. En vært, der går ind i billedet, kræver et større område med jævnt lys. Disse oplysninger bestemmer, hvor stort og hvor blødt lyset skal være, og de er hurtige at samle, før du overhovedet har rørt en lampe.

• Formålet med optagelsen i én sætning
• Antal personer og om de bevæger sig
• Hvor billedet skal vises og i hvilket format

Mål rummet, før du placerer lamper på papiret

Et lysdiagram er kun brugbart, hvis det passer til det rum, du faktisk har. Mål gulvplan, loftshøjde og afstanden fra personen til bagvæggen. Tegn dørene, vinduerne og stikkontakterne ind, for de er de ting, der ofte forhindrer en opsætning, som ellers så fin ud på papiret. En tegning uden mål bliver let til en ønsketænkning, der falder fra hinanden første gang du bygger den.

Tænk også på, hvor kameraet står, og hvor meget plads der er bagved det. Mange begyndere glemmer, at lamper, stativer og kabler også fylder i rummet og skal kunne flyttes uden at nogen snubler. Tegn kameraets placering først og byg lysene rundt om den akse. Så ved du fra starten, hvilken side af ansigtet der bliver lys, og hvilken der får skygge.

• Gulvplan, loftshøjde og afstand til baggrund
• Døre, vinduer og stikkontakter
• Kameraets placering som fast udgangspunkt

Læs symbolerne, så diagrammet kan bruges af andre

Et mærket lysdiagram er et fælles sprog. Nøglelyset har sit symbol, fyldlyset sit, og baggrundslyset sit. Pile viser lysets retning, og små tal eller bogstaver viser højde og afstand. Når du tegner, så brug samme symboler hver gang og forklar dem i en lille signaturforklaring i hjørnet. Så kan en kollega eller en kursistkammerat stille opsætningen op uden at ringe til dig.

Prøv at læse din egen tegning, som om du aldrig havde set den. Kan du se, hvilken lampe der er den dominerende? Kan du se, om fyldlyset er svagere end nøglelyset? Hvis svaret er nej, mangler der enten en markering eller en værdi. Jeg beder ofte kursister bytte diagrammer med hinanden og bygge efter dem, for det afslører hurtigt, hvad der er utydeligt tegnet.

• Faste symboler for nøglelys, fyldlys og baggrundslys
• Pile for retning og tal for højde og afstand
• Signaturforklaring i hjørnet af arket

Planlæg forholdet mellem lysene, ikke kun placeringen

Mange tegner lamper på de rigtige steder og glemmer at skrive, hvor stærke de skal være. Notér, om nøglelyset skal være dobbelt så kraftigt som fyldlyset, eller om du vil have et fladere, mere jævnt udseende. Den beslutning ændrer hele billedets stemning, og den hører hjemme på tegningen, ikke i din hukommelse. Skriv forholdet som en kort note ved siden af symbolerne.

Planlæg også, hvordan du vil kontrollere det. Hvis du bruger lysmåler, så skriv de målepunkter ned, du vil bruge. Hvis du bruger kameraets skærm, så notér, hvilken indstilling du starter med. På den måde bliver planen en arbejdsliste og ikke blot en skitse. Når du så bygger opsætningen, ved du præcis, hvad der skal tjekkes, og i hvilken rækkefølge det giver mening at gøre det.

• Ønsket forhold mellem nøglelys og fyldlys
• Målepunkter eller kontrolmetode
• Startindstillinger for kameraet

Hvad kan gå galt, og hvad du skriver ned som plan B

Selv en god plan møder virkeligheden. En lampe er for stor til rummet, en baggrund skygger af, eller personen sidder anderledes end forventet. Afsæt derfor plads på arket til en alternativ placering, som du kan prøve, hvis den første ikke virker. Det behøver ikke være en ny tegning, blot en pil og en kort note om, hvad du flytter, og hvorfor det kunne hjælpe.

Husk også at skelne mellem det, du selv kan bygge, og det, der kræver en fagperson. Alt, der handler om fast elinstallation, ophæng i loft eller tung rigning, skal udføres af kvalificerede folk. Din plan skal holde sig til lamper på stativer og almindelig strøm fra eksisterende stikkontakter. Skriv det ned som en grænse, så du ikke planlægger noget, du ikke bør røre ved selv.

• En alternativ placering til hver nøglelampe
• Grænse for hvad der kræver en elektriker eller rigger
• Plads til rettelser, når du har prøvet opsætningen

Sådan bruger du listen, når du står med arket

Gå listen igennem i rækkefølge: formål, rum, symboler, forhold og reserveplan. Sæt et lille flueben ved hvert punkt, og stop, hvis ét af dem er tomt. Det er langt billigere at opdage et hul på papiret end midt i en optagelse, hvor personen venter og kameraet kører. De fleste kursister siger, at selve tegningen tager ti minutter, men at den sparer en halv time i studiet.

Til sidst anbefaler jeg, at du gemmer diagrammet sammen med et billede af den færdige opsætning. Næste gang du skal lave noget lignende, har du et udgangspunkt, du kan justere i stedet for at starte forfra. Over tid opbygger du på den måde en lille samling af planer, som du kender ind og ud, og som du kan læse hurtigt, uden at skulle gætte på, hvad du mente.

En lysplan er ikke et bevis på, at du kan noget, men et værktøj til at tænke klart, før du bygger. Når formål, rum, symboler, forhold og reserveplan står på samme ark, går selve opsætningen roligere. Prøv listen på en enkel opgave først, for eksempel en person ved et skrivebord, og læs tegningen højt for dig selv bagefter. Det, du ikke kan sige højt, er det, der endnu mangler på papiret.