Eksponering i efterårsmørket: sådan holder billedet, når dagene bliver korte
Når dagslyset forsvinder tidligt, må du styre eksponeringen selv. Søren gennemgår blænde, lukkertid, ISO og lysmåler, så dine optagelser i efterårets uger bliver ens og korrekt belyst.
4 min. læsning

Hvorfor efteråret ændrer din eksponering
Midt på efteråret sker der noget med de rum, mange af os optager i. Vinduerne giver mindre lys, og det lys, der kommer ind, skifter fra time til time. En optagelse, der sad perfekt klokken ti om formiddagen, kan se mørk og farvet ud klokken tre. Det er ikke dit kamera, der har ændret sig, men forholdene omkring det.
Derfor er eksponering ikke noget, du kan stille ind én gang og glemme. I de kommende måneder bliver du i højere grad afhængig af dit eget lys, og så bliver det vigtigt at forstå, hvad de tre indstillinger gør hver for sig. På kurset arbejder vi med dem som en helhed, så du kan træffe et valg i stedet for at gætte og rette bagefter.
Blænde, lukkertid og ISO i korte træk
Blænden styrer, hvor meget lys der slipper ind, og hvor skarp baggrunden bliver. En åben blænde giver mere lys og en blød baggrund, men også mindre dybdeskarphed, så en person, der læner sig frem, kan gå ud af fokus. Lukkertiden bestemmer, hvor længe sensoren belyses, og ved video følger den ofte billedhastigheden, så du har ikke meget frihed her.
ISO er den indstilling, du rører sidst. Højere ISO gør billedet lysere, men tilføjer støj, og den støj ses tydeligst i de mørke partier. Når efteråret trækker lyset væk, er fristelsen at skrue op for ISO. Et bedre svar er næsten altid mere lys fra din egen opsætning, så ISO kan blive lavt og billedet rent.
- Blænde: lysmængde og dybdeskarphed
- Lukkertid: bevægelse og lysmængde
- ISO: følsomhed, men også støj
Lysmåleren som din faste reference
En lysmåler fortæller dig, hvad lyset faktisk er, uden at du skal stole på skærmen. Skærme lyver let: lysstyrken kan være skruet op, og dit øje vænner sig til et mørkt rum. Måleren holder du ved personens ansigt, vendt mod kameraet, og aflæsningen giver dig en blænde ved en given lukkertid og ISO.
Det er den vane, Søren øver i studiet. Du måler nøglelyset, noterer tallet på dit lysdiagram og måler fyldlyset bagefter. Forholdet mellem de to målinger er det, der styrer, hvor dramatisk eller blødt billedet virker. Når du har tallene skrevet ned, kan du bygge den samme opsætning igen en anden dag, og det er netop den gentagelighed, der gør forskellen på held og håndværk.
Tre fejl, vi ser, når lyset falder
Den første fejl er at lade kameraets automatik styre. Når en gæst i lys trøje sætter sig ned, ændrer automatikken eksponeringen midt i optagelsen, og klippene passer ikke sammen. Slå automatikken fra, når du ved, hvad du vil have, og lad værdierne ligge fast.
Den anden fejl er at kompensere for et mørkt rum med ISO alene. Billedet bliver lysere, men også gråt og støjende. Den tredje er at stole på skærmen på kameraet i et mørkt lokale, hvor alt ser lysere ud, end det er. Du opdager først bagefter, at ansigtet er underbelyst. Brug histogram eller lysmåler som kontrol, ikke bare øjet.
- Automatik, der skifter mellem klip
- ISO som eneste løsning på mørke
- Tillid til skærmens lysstyrke
Sådan øver du i de kommende uger
Vælg ét sted i dit hjem eller din arbejdsplads, og optag det samme motiv på tre tidspunkter af dagen med uændrede indstillinger. Se bagefter, hvordan billedet skifter. Gentag med en enkelt lampe som nøglelys, og mål, hvad den giver ved ansigtet. Du får hurtigt en fornemmelse for, hvor meget af billedet der er dit eget lys, og hvor meget der er tilfældigt dagslys.
Skriv værdierne ned ved siden af en skitse af opstillingen. Et mærket lysdiagram behøver ikke være pænt, men det skal kunne læses af en anden. Når du kan genskabe et billede efter din egen tegning, har du forstået eksponeringen i praksis og ikke kun i teorien.
Hold dig på den rigtige side af strømmen
Mere lys betyder flere kabler, forlængere og strømforbrug. Brug lamper, der er beregnet til formålet, og lad ikke kabler løbe, hvor nogen kan snuble. Undgå at overbelaste en stikkontakt med flere kraftige lamper samtidig, og vær særlig opmærksom, når gulvet er vådt af efterårsvejret udenfor.
Alt, der kræver arbejde på fast installation, eller ophæng af tunge lamper i loft og skinner, hører til dem, der har uddannelsen til det. Det er elektrikere og rigging-fagfolk, ikke kursister. Vi underviser i lys og eksponering, ikke i elarbejde, og vi opfordrer dig til at lade fagfolk tage sig af det, du ikke er sikker på.
Eksponering handler om at kende sine tal. Når dagene bliver kortere, vinder du ved at bygge dit eget lys, måle det og skrive det ned. Så bliver billedet det samme, uanset hvad vejret gør udenfor. Begynd småt med ét motiv, tre indstillinger og en lysmåler, og byg videre derfra, uge for uge.
Læs også
Tegne på papir eller i et program: hvilket lysdiagram skal du vælge?
To måder at tegne et lysdiagram på, blyant og papir mod et tegneprogram på skærmen. Søren Vestergaard sammenligner dem og anbefaler, hvor du bør starte som begynder.
Fem fejl i lysdiagrammet og sådan undgår du dem
Søren gennemgår de fejl, vi oftest ser, når kursister tegner og læser lysdiagrammer: manglende mål, uklare symboler og planer, der aldrig bliver prøvet af i rummet.