Hvor langt skal nøglelyset stå fra personen, og hvad gør fyldlyset?

Spørgsmålet, vi hører næsten hver uge

Når nye kursister træder ind i studiet, kommer spørgsmålet næsten altid i første pause: hvor skal lyset stå? De fleste har prøvet at sætte en lampe foran personen og er endt med et fladt, lidt gråt billede, eller med en skygge under næsen, der ser ud som en bule. Svaret er ikke ét tal i meter, men en lille række valg, du kan lære at træffe i en bestemt rækkefølge.

Jeg plejer at starte med at tage en enkelt lyskilde frem og lade den være alene i rummet. Ved at se, hvad ét lys gør ved et ansigt, forstår du, hvad det næste lys skal rette op på. Det er hele ideen bag nøglelys og fyldlys: det ene former, det andet blødgør. Resten af artiklen går igennem, hvordan du placerer dem og aflæser forholdet.

Nøglelyset: vinkel, højde og afstand

Nøglelyset er det lys, der bestemmer billedets retning. Som udgangspunkt placerer du det omkring fyrre-femogfyrre grader til siden for kameraet og lidt over øjenhøjde, så lyset falder skråt ned over ansigtet. Det giver en lille trekant af lys på kinden på den side, der vender væk fra lyset, og det er et godt tegn på, at placeringen virker.

Afstanden afgør, hvor blødt lyset bliver. Jo tættere en stor lyskilde står på personen, jo blødere bliver overgangen mellem lys og skygge, fordi kilden i forhold til ansigtet fylder mere. Flytter du lyset langt væk, bliver skyggerne skarpere, og lyset falder hurtigere i styrke. Prøv at rykke lyset en halv meter ad gangen og se på skyggen under næsen og hagen, ikke på lyset selv.

• Start omkring fyrre-femogfyrre grader til siden for kameraet
• Hav lyset lidt over øjenhøjde, så skyggen falder nedad
• Tæt og stor lyskilde giver blød overgang, fjern og lille giver hård

Fyldlyset: hvad det skal og ikke skal

Fyldlyset har én opgave: at gøre skyggesiden læselig. Det skal ikke skabe sin egen skygge og aldrig konkurrere med nøglelyset. Derfor står det typisk tættere på kameraaksen, på den modsatte side af nøglelyset, og er svagere. Det kan være en lampe, men også en hvid flade eller et reflektorkort, der kaster en del af nøglelyset tilbage.

Mange vælger for meget fyld af frygt for mørke partier. Resultatet er et billede uden dybde, hvor ansigtet ligner en plakat. Lad skyggesiden være mærkbart mørkere end lyssiden, men stadig med synlig tegning i øjet og kinden. Hvis du kan se øjets farve på begge sider, er du tæt på. Begynd gerne med en reflektor, fordi den ikke kan give dig en ekstra skygge.

Sådan aflæser du forholdet på et lysdiagram

På et mærket lysdiagram ser du studiet oppefra: personen, kameraet og hver lyskilde som et symbol med en pil, der viser, hvor lyset peger hen. Ved siden af hvert symbol står en position, en afstand og en styrke. Forholdet mellem nøglelys og fyld læser du som en brøk: står der to til én, er nøglelyset omtrent en blænde kraftigere end fyldet på ansigtet.

Det får du bekræftet med en lysmåler, der holdes ved ansigtet og peges mod hver kilde i tur og orden. To til én er blødt og venligt, fire til én er mere dramatisk. Når du kan læse et diagram, kan du bygge opsætningen fra papir og gentage den en anden dag med samme resultat. Det er netop det, vi øver i studiet, før du selv tegner et.

• Symbol, pil og mærkning fortæller position, retning og styrke
• Forholdet to til én svarer til cirka en blænde forskel
• Mål ved ansigtet, ikke ved lampen

Typiske fejl, når du øver hjemme

Den hyppigste fejl er at placere nøglelyset helt ind foran personen, fordi det føles sikkert. Det fjerner skyggerne, men også formen. Den næste er at lade fyldlyset stå så skråt, at det laver en anden skygge ved siden af den første, så man ser to næser. Tjek altid, at der kun er én tydelig skyggeretning.

Brillebærere får ofte en refleks, og her hjælper det at hæve lyset en smule og dreje det lidt mere ud til siden. Vær også opmærksom på, at kameraets hvidbalance og lyset skal passe sammen, ellers ser huden farvet ud, uanset hvor flot placeringen er. Ændr ét ting ad gangen, tag et billede og skriv ændringen ned. Så ved du bagefter, hvad der virkede.

Det kan du øve i løbet af en eftermiddag

Tag en stol, en lampe med diffus skærm og en hvid flade. Sæt kameraet fast, så kun lyset ændrer sig. Tag først et billede med nøglelyset alene i tre forskellige vinkler, derefter med reflektoren tæt på og langt væk. Læg billederne ved siden af hinanden og se, hvor ansigtet får form, og hvor det bliver fladt.

Tegn bagefter opsætningen som et diagram med afstande og vinkler, så du kan genskabe den. Det er en lille øvelse, men den giver dig sproget til at beskrive lys. Vær opmærksom på, at alt, der kræver el-installation, ophængning i loft eller tunge stativer med højde, skal udføres af kvalificerede fagfolk. Til øvelsen er almindelige stativer på gulvet nok.

• Ét ændret element ad gangen
• Skriv vinkel og afstand ned under hvert billede
• Hold stativer lave og stabile på gulvet

Der findes ikke ét rigtigt svar på afstanden, men der findes en rækkefølge, der virker: sæt nøglelyset først, tilføj fyld til skyggerne vises tydeligt, og læs forholdet på et diagram, så du kan gentage det. På kurset øver du netop dette med Mikkel, Camilla og Søren ved din side, indtil du kan forklare dine valg og bygge opsætningen igen uden gætværk.